5 politiske medier du bør følge

Telefon og computer

Som politiker eller kampagneleder kan det være nærmest umuligt at holde sig opdateret på politiske nyheder og de vigtigste kampagnetendenser. Vi har udvalgt fem politiske medier, som kan give dig dit daglige overblik.

Af Robin Juel Johansen @robinjjohansen

Politico.com

Politico er et af de vigtigste politiske medier i USA. Sitet dækker udelukkende politik, og deres historier er ofte tonegivende i Washington D.C. Hvis du interesserer dig for amerikansk politik, valgkampagner, magtkampe og kyniske analyser, skal du kigge forbi Politico dagligt.

politico.com

Politiko.dk

Magten er flyttet online. Sådan skriver Berlingske om deres helt nye satsning Politiko.dk. Stærkt inspireret af Politico.com, samles de vigtigste politiske historier her, dog altid med en skarp dansk vinkel. En del af satsningen er blogs og profilsider, hvor organisationer og politikere kan skrive uredigeret på sitet. Denne del af Politiko er ikke helt kommet fra land, men det bliver interessant at følge konceptet. Du kan i øvrigt skrive dig op til deres politiske morgenpost, hvor dagens historier ridses op fra morgenstunden.

Politiko.dk

Altinget.dk

Med en lang række nicheportaler, som dækker alt fra embedsværket, velfærdsteknologi og forskningsformidling, kommer Altinget.dk bredt rundt om alt, der har med politik og forvaltning at gøre. Hvis du interesserer dig for et specifikt delområde af dansk politik, kan du med fordel tage et kig på det store udvalg af portaler. Forsiden af Altinget.dk giver også et godt overblik over dansk politik lige nu.

Altinget.dk

Nytimes.com/politics

The New York Times er mediet alle andre medier i verden holder øje med. I sektionen Politics dækkes de vigtigste historier fra amerikansk politik, og der gives ofte perspektiver, som enhver dansk politiker vil kunne søge inspiration i. Med den nye satsning FirstDraft dækkes de politiske historier endnu hurtigere, og journalisterne på avisen kan her skrive kortere og lidt mere løst om dagens vigtigste historier.

nytimes.com

Campaigns & Elections

Magasinet Campaigns & Elections skriver udelukkende om politiske valgkampagner i USA. Det er som slik for kampagneledere, og du kan læse om de nyeste tendenser og strategier fra de amerikanske skyttegrave. Der er en masse værktøjer, som kan overføres mere eller mindre direkte til danske kampagner.

Campaignsandelections.com

 

Tags:

No comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Vi benytter os af cookies for at forbedre din oplevelse.
Accepter cookies
x